Du er automatisk medlem af HK Seniorklubben, når du er
medlem af HK og på efterløn eller er pensionist.

Vores klub i Helsingør afholder ca. 1 arrangement pr. måned
med social, kulturel eller fagligt indhold. Der udsendes program til alle vore medlemmer to gange årligt, endvidere annonceres hvert arrangement i lokalavisen Nordsjælland.

Fra 1. Juni 2008 er HK Nordsjælland blevet en del af HK Hovedstaden.
Derfor er vi nu blevet en del af en storafdeling, hvor der er i alt 13 seniorklubber. I Nordsjælland er der udover os selv en klub i Hillerød og en klub, der omfatter Frederiksværk og Frederikssund. I København findes der klubber indenfor følgende områder:
Industri, Service, Handel, Kommunal, Stat, Medie/kommunikation
samt Trafik & Jernbane. Herudover findes der også en klub på Bornholm, der ligeledes er under HK Hovedstaden.

Bemærk: Reglen er, at du frit kan vælge hvilken Seniorklub under HK Hovedstaden, du vil tilslutte dig. Valget vil ofte være, om du vil vælge efter din bopæl eller dit tilhørsforhold i forhold til dit arbejdsliv.

Men du kan kun være tilsluttet een seniorklub.

HK Seniorklubberne i Hovedstaden er alle medlem af HK Seniorer Danmark, samt LO’s Faglige Seniorer.

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, eller HK Hovedstaden.(tlf. nr.: 70114545).

 

Tilbage